søndag den 18. april 2010

Ingefærsaft

I en tid hvor der ikke er så meget interessant at lave saft af, kommer her opskriften på en fantastisk ingefærsaft!

1 kg skrubbet frisk ingefær i store stykker blendes med
3 liter vand

Koges forsigtigt igennem og trækker i et par timer.
Sies og tilsættes 3 kg sukker. Koges op igen og skummes af.

Tilsættes 3 strøgne spsk citronsyre, 2 tsk atamon og hældes på skoldede flasker!

Fortyndes 1:6 med vand, eller danskvand for en herlig ginger ale!

mandag den 22. februar 2010

Av, det gør ondt!

Denne vinter er fantastisk for fald-ulykker. Jeg tror at vi alle mindst een gang er skvattet på glatte veje og stræder. Og det gør nas! For det meste nøjes de fleste med et blåt mærke eller en forstuvning. Andre brækker en arm eller et ben.

Vi kender i hvert fald alle til det, at være kommet til skade, og efterfølgende have ondt. Generelt vil et brud give skarpe smerter og voldsom hævelse i løbet af kort tid. Det vil gøre ondt at bevæge leddet i nærheden af bruddet, og besteme stillinger vil være umulige for bare smerte. Der vil som regel også være stærke smerter hvis man trækker det formodede brud fra hinanden eller skubber det sammen. Brud på knogler ledsages også ofte af feber.
Men i sidste ende er det kun et røntgenbillede der kan afgøre om der er et brud.

Uanset om der er brud eller ej, så er førstehjælpen at behandle med kulde, og så er det jo helt fantastisk, at vi har al den sne vi har. Så fyld en frysepose med sne, læg et håndklæde om posen, og læg posen på det tilskadekomne sted. Dette mindsker smerterne og hævelsen hurtigt.

Er der derimod tale om kroniske smerter i muskler og led, så er varme langt bedre, og her er en stofpose med kirsebærsten eller speltkerner langt at foretrække. Posen opvarmes i mikroovnen, og afgiver en behagelig langvarig varme. Endnu en fordel med den slags varme-pose er, at man kan falde i søvn med varmeposen på det smertende sted, i og med at der ikke er strøm involveret.

Så husk;
Akutte smerter - is på!
Kroniske smerter - varme på!

Og husk, at hvis der er mistanke om brud, så er det afsted til skadestuen og få taget et røntgenfoto!

fredag den 19. februar 2010

Knastør hud...

Før jeg fortæller videre om hverdagens motion, kommer der lige et top-aktuelt råd.

Adskillige har i ugens løb spurgt mig om, hvad man dog stiller op med den knastørre vinterhud, som de fleste af os efterhånden har. Den relative luftfugtighed er dalet, og det kan mærkes på fugtigheden i huden! Den bliver mat, tør, skællende og kløende!

Hvordan får man så bedst muligt fugtigheden tilbage i huden? Er det creme eller olie man skal bruge?

Det er klart olie, og den skal indenbords! I disse fedtforskrækkede tider mangler vores kroppe i den grad fedtstoffer, og det afspejles især i huden. Og vi skal ikke være bange for, at blive fede af at spise olie, så længe at det er den rigtige olie vi spiser. Vi skal derfor sørge for at få fedtstoffer der gavner vores celler og ikke sætter sig på sidebenene. Så masser af cellefedt og ikke dellefedt!

Cellefedt finder vi bl.a. i Omega 3-6-9 (kapsler) og i Perfekt Balance (flydende form). For voksne med tør og kløende hud kan man fint indtage 6 kapsler Omega 3-6-9 morgen og aften, eller 2 spsk Perfekt Balance morgen og aften. Det gør, at huden atter kan holde på fugten, for slet ikke at tale om, hvor top-vigtige disse olier er, for alt det arbejde kroppens celler udfører.

Perfekt Balance kan bruges i madlavningen; røres i en smoothie, kældes over salaten, shakes med grapejuice (så aktiveres lever og galde samtidig, og øger optagelsen af olien). Olien må bare ikke varmes op, for så ødelægges den.

Skal man endelig 'treate' huden, så kan man efter badet, mens huden stadig er våd, smøre sig ind i et tyndt lag mandelolie. Det er langt lettere at fordele mandelolien tyndt og jævnt på huden, når huden er våd, så det skal altså være inden man tørrer sig med håndklædet.

Har man decideret tørre og skællende pletter kan disse smøres med Weleda Calendula Wind & Weather Cream.

tirsdag den 9. februar 2010

Lidt om motion...

Motion er livsnødvendigt!
I dag hvor langt de fleste af os tilbringer vores vågne tid siddende, er det usle kår vi tilbyder vores fantastiske krop.

For eksempel er vores tarmsystems optimale funktion afhængigt af, at vi bevæger os, og på den måde hjælper til med at bevæge maden rundt i både tynd- og tyktarm.

Uden styrke i vores muskler er vi ekstra udsatte for overbelastningsskader, kroniske muskelspændinger og skader på led og ligamenter.

Uden vægtbærende motion styrkes vores knogler ikke, og vi udvikler knogleskørhed (osteoporose)!

SÅ MOTION ER LIVSNØDVENDIGT (også selv om det kan være både kedsommeligt og hårdt!)

I de følgende dage vil jeg give nogle tips og triks til hvordan motion kan luskes ind i dagligdagen på en smertefri måde, der hurtigt vil give effekt!

mandag den 8. februar 2010

Vinter og de snottede børn...

Sikken en fantastisk vinter vi har! Endelig er det muligt, at føle sig som tilhørende de skandinaviske lande! Sne, is, frost og sol! Ren vitamin-indsprøjtning!

Til gengæld er det også tiden for snottede børn i klinikken. Snot, snot, snot! Og hvad kan vi så gøre her?

Snot kommer i en fase hvor slimhinderne genopbygges, det kommer altså i den fase hvor kroppen er ved at komme sig efter et 'angreb' på slimhinderne i næsen. Derfor er snot ikke som sådan en del af 'sygdommen', men nærmere en del af helingsprocessen.
Så snot er et tegn på at kroppen er ved at vende tilbage til sin normal-tilstand.

Men snot er irriterende! Om natten kan det vare vanskeligt at trække vejret igennem næsen, og dette kan forstyrre søvnen en del. Mængden af snot kan også blive så voldsom, og snottet så sejt, at det kan barrikadere for passagen til mellemøret, og gøre det vanskeligt at dræne mellemøret, og så er der grobund for mellemøre-betændelser! (Otitis media)

Noget af det bedste for at dæmme op for snot-afsondringen, er at undgå de fødevarer der i stor stil er slimdannende. Og her ligger mælkeprodukter og banan i toppen! Så snottede unger; lad være med at fodre dem med mælk, yoghurt, ostehaps, is og banan! Så vil snotmængderne hurtigt aftage og snottet blive langt mere vandigt, og klinge af.

Hvis du er bange for at dit barn ikke får kalk nok på en mælkefri diæt, så kan du checke min hjemmeside her for mere information!

-selvfølgelig virker dette råd også på voksne ;o)

søndag den 7. februar 2010

Nåja, og så er der Karen P....

Check også lige Karen P's blog. Hun er da den hyggeligste (og næsten min søster)! Og er god til at huske det nære og kære.... Besøg hende her

Første dag på bloggen...

Så er blogningen begyndt for Lars Kjeldal. Jeg arbejder til daglig med manuel medicin, dvs primært med lidelser i muskel-skelet-systemet. Jeg har arbejdet i min klinik i 8 år, og har denne 'hobby' som fuldtids-beskæftigelse.
Mine klienter strækker sig aldersmæssigt fra få uger gamle til langt over de 90, så ugen på klinikken er altid ekstremt varieret.
Ud over mine manuelle færdigheder arbejder jeg også en del med psykoterapi i forbindelse med psykosomatik. Jeg er meget optaget af Dr Ryke Geerd Hamer, og hans utrolige forskningsresulteter indenfor cancer og psyke. Jeg har arbejdet med hans teorier i 5 år, og overraskes hver dag over hans teoriers præcision og indlysende logik. Jeg holder foredrag om hans sundhedsmodel den 7 april i Århus. Du kan læse meget mere på http://www.disease-release.dk